Det Gamle TestamenteDANISH

Salmernes Bog 6

1Til Sangmesteren. Med Strengespil. Efter den ottende. En Salme af David.

2HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme,

3vær mig naadig, HERRE, jeg sygner hen, mine Ledemod skælver, læg mig, HERRE!

4Saare skælver min Sjæl; o HERRE, hvor længe endnu?

5Vend tilbage, HERRE, og frels min Sjæl, hjælp mig dog for din Miskundheds Skyld!

6Thi i Døden kommes du ikke i Hu, i Dødsriget hvo vil takke dig der?

7Jeg er saa træt af at sukke; jeg væder hver Nat mit Leje, bader med Taarer min Seng;

8mit Øje hentæres af Sorg, sløves for alle mine Fjenders Skyld.

9Vig fra mig, alle I Udaadsmænd, thi HERREN har hørt min Graad,

10HERREN har hørt min Tryglen, min Bøn tager HERREN imod. Beskæmmes skal alle mine Fjender og saare forfærdes, brat skal de vige med Skam.