Det Gamle TestamenteDANISH

Salmernes Bog 4

1Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Salme af David.

2Svar, naar jeg raaber, min Retfærds Gud! I Trængsel skaffede du mig Rum. Vær naadig og hør min Bøn!

3Hvor længe, I Mænd, skal min Ære skændes? Hvor længe vil I elske Tomhed, søge Løgn? — Sela.

4Vid dog, at HERREN er mig underfuldt god; naar jeg paakalder HERREN, hører han mig.

5Vredes kun, men forsynd eder ikke, tænk efter paa eders Leje og ti! — Sela.

6Bring rette Ofre og stol paa HERREN!

7Mange siger: »Hvo bringer os Lykke?« Opløft paa os dit Aasyns Lys!

8HERRE, du skænked mit Hjerte en Glæde, større end deres, da Korn og Most flød over. I Fred gaar jeg til Hvile og slumrer straks, thi, HERRE, du lader mig bo alene i Tryghed.